“Klima og miljø er ikke blot det måske største politiske samtaleemne lige nu, det er også en vigtig politisk markør, hvor reel effekt og symbolsk effekt er modsætninger, og hvor der er virkning i det første, er der primært stemmer i det sidste. Vi mener, at klima- og miljøhensyn bør fokusere på langsigtede, bæredygtige løsninger, der samtidig øger velfærd, velstand og miljø. Hertil er energi en essentiel faktor i skabelsen af velstand og økonomisk vækst. Energipolitikken skal derfor arbejde for den frie konkurrence, så det bliver muligt at producere så billig, ren, sikker og stabil energi som muligt. Konkurrence understøtter ressourceeffektivitet, hvilket også er et væsentligt mål inden for miljø og klima. I Liberal Alliances Ungdom er vi derfor meget optaget af, at vi opnår en effektiv energiforsyning samtidigt med, at vi sikrer klimaet og miljøet – det er ikke modsætninger, men under forudsætning af fri konkurrence og en beskatning af negative eksternaliteter. Derfor mener vi,
at vi skal føre en politik baseret på en rationel og markedsbaseret tilgang fremfor mavefornemmelser og klimaorienteret populisme. Den bedste måde at gøre dette på er ved at begrænse politikernes manøvrerum på området og i stedet give plads til civilsamfundet og markedet.”
Bliv en del af Danmarks liberale ungdom, hvor vi kæmper for et mere liberalt og frit Danmark. Et medlemskab af Liberal Alliances Ungdom koster kun 100 kr./året og giver dig bl.a. mulighed for: