LAU logo
Menu
close

Uddannelsespolitik

Ved Uddannelsesordfører Anna Bodnia Lorentzen

“At være et frit menneske, der kan være noget for andre, er at være et dannet menneske, som er styrket i mødet med omverdenen og fremtiden.

I Danmark er vi veluddannede, fordi vi har et af verdens bedste uddannelsessystemer – og det er et af vores stærkeste kort i en verden i forandring. Det betyder, at viden er vores nations vigtigste råstof. Den kilde må vi ikke svigte.

Derfor må det afgørende ikke være, om en uddannelse er kort eller lang, men om den stiller os bedre i livet og åbner verden for os. For at sikre vores fremtid skal vi tilpasse os – og det skal vi blandt andet gøre ved at styrke og værdsætte de praktiske uddannelser.

Alt for mange unge presses ind i rammer, de ikke passer ind i, fordi staten hellere vil styre end stole på den enkelte.
I Liberal Alliances Ungdom arbejder vi for et uddannelsessystem, hvor frihed, ansvar og kvalitet er i højsædet. Et system, man tør betro den opgave, det er at forme fremtidens fællesnævner: de unge.

Et system, hvor ingen efterlades på perronen, fordi vi begrænser adgangen til og muligheden for at drive frie skoler. Hvor alle har et reelt frit valg, tager ansvar for deres egen uddannelse, og hvor vi som samfund investerer i en bedre fremtid.

Vi tror på en ungdom, der både kan og vil – hvis man tør stille krav og give frihed.

Uddannelse skal ikke handle om at blive ens. Det skal handle om at blive bedre.”

Jakob Nissen

Økonomi- og Erhvervsordfører
[email protected]
+45 71 75 66 99

Liberal Alliances Ungdom ønsker at:

  • Sætte folkeskolen fri
  • Styrke erhvervsuddannelserne
  • Sikre et bogligt og akademisk gymnasium
  • Privatisere universiteterne

Den danske folkeskole skal være en skole for folket – ikke for systemet. Den skal danne og uddanne unge mennesker, der kan tage ansvar for deres eget liv og bidrage til samfundet. Den skal være alment dannende, fremme nysgerrighed og skabe rammen for livsduelighed.

Men i dag spænder centralstyring, detailregulering og politisk micromanagement ben for det, der burde være kernen: god undervisning og engageret læring.

Folkeskolen er i alt for høj grad blevet et produkt af embedsmænd og ekspertsystemer, som har gennemtvunget bindende læringsmål, standardiserede læreplaner og styringsværktøjer, der efterlader minimal plads til faglig frihed. Det har undermineret lærerens autoritet og fjernet muligheden for reelt at arbejde med differentieret undervisning og lokale løsninger. Resultatet er stagnerende faglighed, faldende trivsel og en undervisning, der forsøger at passe alle – og ender med at ramme forbi de fleste.

I Liberal Alliances Ungdom ønsker vi en fri folkeskole, hvor undervisningen defineres nedefra – af lærere, elever og forældre. Vi vil give folkeskolen den frihed, vi i dag ser hos mange fri- og privatskoler. Her får lærerne plads til at tænke selv, undervisningen tilpasses det enkelte barn, og der eksperimenteres med metoder og faglig fordybelse. Det skaber rum for engagement, ansvar og ægte læring.

Vi ønsker, at midlerne følger barnet – ikke skolen. Derfor vil vi ligestille koblingsprocenten for fri- og privatskoler med folkeskolen, så der er reel valgfrihed og lige adgang til frie alternativer. Samtidig vil vi omlægge folkeskolefinansieringen til en takstmodel, hvor hver elev udløser en fast beløbssats. Det vil skabe incitament til faglig kvalitet og gøre op med det nuværende system, hvor skoler med lav elevtilslutning og ringe resultater alligevel kan trække særbevillinger og overleve uden konsekvens.

Vi vil også afskaffe de kommunale skoledistrikter. Det giver ikke mening, at børn og unge skal bindes til én bestemt skole alene på baggrund af deres postnummer. Det frie skolevalg skal være reelt – ikke blot symbolsk.

En fri folkeskole er ikke en svækket folkeskole. Tværtimod. Når vi giver friheden tilbage til lærerne og lader pengene følge eleven, skaber vi en skole med mere kvalitet, højere faglighed og stærkere dannelse. Ingen unge skal dimittere fra 9. klasse uden at kunne læse, skrive og regne. Det er et spørgsmål om retfærdighed – ikke styring.

Folkeskolen skal ikke være en bastion for systemtænkning og kontrol. Den skal være en levende institution, der bygger på ansvar, frihed og faglighed. Det er på tide, vi sætter den fri.

Fremtidens arbejdsmarked vil mangle faglærte hænder. Det er ikke de unges interesse, der fejler noget – omtrent samme andel som tidligere søger mod erhvervsuddannelserne – men optaget på gymnasiale uddannelser stiger støt og skubber de praktiske veje i baggrunden. Vi har skabt et system, der i praksis favoriserer én vej frem for at give et reelt valg.

I Liberal Alliances Ungdom ønsker vi ikke at forfordele nogen. Vi ønsker, at alle unge skal have mulighed for at vælge den vej, der passer dem bedst – uanset om den er boglig eller praktisk. Frihed forudsætter ligeværd.

Den nye folkeskoleaftale med junior-mesterlære er et skridt i den rigtige retning. Den giver unge en tidlig smagsprøve på det faglærte arbejdsmarked. Men det er kun en begyndelse. Hvis vi vil styrke erhvervsuddannelserne, skal det ske tidligt i folkeskolen med seriøse investeringer i praktiske fag og et løft af UU-vejledningen, som i dag i alt for høj grad lader gymnasiet fremstå som standardvalget.

Vi skal også tage diskussionen om EPX – den nye praktisk orienterede ungdomsuddannelse, som er tænkt som en erstatning for HF og en løftestang for erhvervsuddannelserne. Ambitionen er god, men løsningen virker uafklaret. Hvis vi skal have EPX, skal det være et stærkt og respektfuldt alternativ – ikke et kompromisprojekt.

Vi ønsker at genoplive intentionerne bag Den Åbne Skole fra reformen i 2013. Dengang var ideen at invitere erhvervslivet ind i klasselokalet og give eleverne konkrete erfaringer med arbejdsmarkedet. Den ambition er aldrig blevet udfoldet i praksis. Vi vil sikre, at alle folkeskoler samarbejder aktivt med lokale virksomheder og håndværkere, så eleverne forstår, hvad faglig stolthed er – og hvorfor Danmark er afhængig af faglærte.

Det skal være lige så prestigefyldt at blive elektriker som at blive jurist. Hvis vi vil have flere faglærte, skal vi holde op med blot at tale om frit valg – og i stedet begynde at skabe det.

Gymnasiet skal være bogligt og akademisk – ikke en forlængelse af folkeskolen. I dag vælger mange unge gymnasiet, ikke fordi det passer til dem, men fordi det er det, der er tilbage. En femtedel af en gymnasial årgang er fem år senere enten ufaglærte eller i gang med en erhvervsuddannelse, som ikke kræver gymnasial baggrund. Det viser, at gymnasiet ikke bruges, som det var tiltænkt.

Vi vil fastholde gymnasiets faglige og akademiske identitet. Det kræver høje og klare adgangskrav, højere forventninger og et opgør med idéen om, at gymnasiet er for alle. Vi vil skærpe karakterkravet og begrænse mulighederne for dispensation.

Samtidig vil vi reformere taxametersystemet, så tilskuddet i mindre grad afhænger af elevoptag og i højere grad af skolernes løfteevne. I dag har gymnasierne økonomisk incitament til at optage flest muligt – uanset faglig parathed. Det sænker niveauet og skaber mistrivsel. Det skal ændres.

Vi kæmper for et gymnasium med faglig stolthed – ikke en motorvej for alle, men en mulighed for dem, der trives i en boglig, akademisk ramme.

Universiteterne skal være frie og uafhængige – ikke styret af politikere og embedsværk. I dag er det Uddannelses- og Forskningsministeriet, der fastsætter optag, adgangskrav og struktur på universiteterne. Det fjerner fleksibilitet og ansvar fra de institutioner, der burde stå i front for fremtidens viden og dannelse.

Vi ønsker, at universiteterne privatiseres og får reel autonomi. Det betyder, at de selv skal kunne bestemme over deres optag, adgangskrav og geografiske placering som frie aktører på et åbent marked. Universiteterne skal kunne tilpasse sig virkeligheden og sikre, at uddannelserne matcher arbejdsmarkedets og samfundets behov.

Samtidig skal den akademiske frihed styrkes. Derfor ønsker vi, at Chicago-principperne – et sæt retningslinjer for ytrings-, forsknings- og åndsfrihed – skrives direkte ind i Universitetsloven. Over 80 amerikanske universiteter har allerede tilsluttet sig principperne, som blev udarbejdet ved University of Chicago i 2014. Danmark bør følge trop.

Et frit samfund kræver frie universiteter. Vi tror på uenighed frem for ensretning – og på, at debat, ikke censur, er vejen til fremskridt.

Meld dig ind i dag

Bliv en del af Danmarks liberale ungdom, hvor vi kæmper for et mere liberalt og frit Danmark. Et medlemskab af Liberal Alliances Ungdom koster kun 100 kr./året og giver dig bl.a. mulighed for:

  • Deltag i landsdækkende uddannelsesweekender
  • Bliv en del af vores liberale uddannelsesklub
  • Deltag i relevante seminarer, som tager udgangspunkt i liberale løsninger på relevante politiske problemstillinger
Bliv medlem
Liberal Alliances Ungdom er for mig et sted, hvor man kan udfolde sig politisk og udfordre sine holdninger i praksis. Gennem mit medlemskab har jeg udviklet værdifulde kompetencer, der har givet mig blod på tanden til at deltage endnu mere i den offentlige debat. Samtidig har jeg skabt stærke relationer med andre engagerede unge, der deler min interesse for liberal politik. Foreningen er fyldt med fantastiske mennesker, så tøv endelig ikke med at melde dig ind!
Karoline Marsay
Karoline Marsay Dal
Formand i LAU Fredericia
At melde mig ind i Liberal Alliances Ungdom og engagere mig såvel lokalt som nationalt har været en fantastisk beslutning. Mine politiske evner er blevet skærpet, og jeg har fået ny viden. Derudover har Liberal Alliances Ungdom givet mig venskaber for livet. Der er både plads til faglighed og fællesskab!
Villads Seneca
Villads Seneca
Formand i LAU Århus
Mit medlemskab af Liberal Alliances Ungdom har givet mig utroligt meget – både politisk og personligt. I Liberal Alliances Ungdom har jeg fået muligheden for at diskutere vigtige samfundsproblemer med ligesindede og skubbe til den politiske debat. Samtidig har jeg mødt mange fantastiske mennesker. Liberal Alliances Ungdom handler ikke kun om politik, men også om et stærkt fællesskab med sjove arrangementer og venskaber for livet. Hvis du brænder for den liberale dagsorden og vil være en del af et engageret og åbent fællesskab, kan jeg kun anbefale, at du melder dig ind. Du vil ikke fortryde det!
Sophie Nikolaisen
Sophie Nikolaisen
Formand i LAU Frederiksberg
At være aktiv i Liberal Alliances Ungdom er en af de bedste beslutninger, jeg har taget. Det har ikke kun betydet enormt meget for mig personligt, men også for de muligheder, jeg har fået. Jeg har mødt en masse fantastiske mennesker, fået nye venner, lært en hel del og udviklet mig både politisk og personligt. Derudover har det åbnet døre, som ellers ikke ville have åbnet sig. Liberal Alliances Ungdom er ikke bare en forening, men et fællesskab, hvor man kan dele sine politiske tanker, diskutere vigtige emner og blive en del af noget større. Det er derfor, jeg er med!
Oscar Ferraro
Oscar Ferraro
Medlem af LAU København
Jeg har aldrig fortrudt, at jeg meldte mig ind i Liberal Alliances Ungdom, det har givet mig utroligt meget. Det har udvidet min horisont, og givet mig en masse faglige kompetencer som ledelseserfaring og evnen til at debattere på et højere plan. Foruden det faglige giver et medlemskab af Liberal Alliances Ungdom venner for livet! Man møder andre mennesker fra forskellige steder i landet og fra forskellige baggrunde, og det er her jeg har fundet mine tætteste venner.
Astrid Marie Frøland
Astrid Marie Frøland
Formand i LAU Vestegnen
At melde mig ind i Liberal Alliances Ungdom, har været en af de bedste beslutninger jeg har lavet. Det har været startskuddet til en rejse, hvor jeg har mødt gode venner, udvidet min politiske horisont, og vigtigst af alt, udviklet mig som menneske. Hvis du kan se dig selv i de liberale værdier, vil jeg på det kraftigste anbefale at melde dig ind i Liberal Alliances Ungdom.
Lars Jørgensen
Lars Jørgensen
Medlem af LAU Sydvestjylland
usermagnifiercrosschevron-down