
Et nyt foreningsår er i gang, og den 30. maj blev der afholdt det første hovedbestyrelsesmøde efter foreningens ordinære landsmøde. Som vedtægterne foreskriver, skulle der vælges en ny Hovedbestyrelsesformand. Gustav Overby Rye Nielsen var den eneste kandidat, og han blev valgt. Gustav er for nuværende lokalformand i Liberal Alliances Ungdom København og er tidligere Retsordfører for ungdomspartiet. Ligeledes var der valg til hovedbestyrelsesnæstformandsposten, og på samme måde som med formandsposten, var det kun Nicklas Pedersen, der var opstillet som kandidat. Nicklas' CV er forankret lokalt, og han er nuværende lokalformand i Liberal Alliances Ungdom Roskilde og tidligere næstformand i selvsamme lokalforening.
Tillykke med valget til dem begge.
Billede: Gustav Overby Rye Nielsen (venstre) & Nicklas Pedersen (højre)