LAU logo

Bolig

Ved Demokrati- og Ideologiordfører Villads Seneca
“Boligmarkedet skal sættes fri for overregulering, være mere fleksibelt og ejendomsskatten skal fjernes. I Liberal Alliances Ungdom mener vi, at boligmarkedet skal liberaliseres ved at fjerne den statslige regulering af boligmarkedet.
Ejendomsmarkedet bør sættes fri, så vi får et naturligt, frit og varieret marked.“

Jakob Nissen

Økonomi- og Erhvervsordfører
+45 71 75 66 99

Liberal Alliances Ungdom ønsker at:

  • Afskaffe beskatning af fast ejendom
  • Afskaffe boligstøtte
  • Afskaffe BoligJobordningen
  • Afskaffe den offentlige boligsikring
  • Der sker en større liberalisering af lejeloven
  • Statslige beboelsesejendomme og erhvervsejendomme skal privatiseres
  • Mindske statens og kommunernes mulighed for at ekspropriere
  • Forbyde private ekspropriationer
Beskatningen af fast ejendom skal udelukkende baseres på grundens faktiske værdi - ikke ejendommens. Det skal dermed heller ikke være ud fra en grunds potentiale, men alene dens nuværende værdi.
Al offentlig boligstøtte bør afskaffes. Den kunstige støtte presser boligpriserne op og skaber en konkurrenceforvridning, hvor udlejere tjener på høje huslejer, mens lejerne betaler prisen. Det gør markedet mindre retfærdigt og er en ulempe for forbrugerne, især dem uden støtte, som ofte ender med at betale mere end nødvendigt. Uden boligstøtte kan markedet fungere mere naturligt, hvilket kan føre til lavere priser og bedre vilkår for alle.
BoligJobordningen bør fjernes, da den udgør en statslig favorisering af bestemte sektorer. I Liberal Alliances Ungdom mener vi ikke, at staten bør blande sig i det frie marked - heller ikke gennem skattefradrag.
Den offentlige boligsikring medvirker til kunstigt forhøjede huslejer. Ved at fjerne dette tilskud vil markedet finde et naturligt og realistisk prisleje, drevet af udbud og efterspørgsel. De statslige besparelser kan anvendes til at sænke ejendomsskatten, hvilket vil give byggebranchen og boligselskaber et mere gunstigt udgangspunkt.
Huslejenævnet skal afskaffes. Lejer og udlejer skal selv kunne fastlægge vilkårene for deres aftale ud fra deres egne juridiske behov. Lejer skal ikke have særskilt beskyttelse i forhold til udlejer. Huslejenævnet holder kunstigt huslejepriserne nede, og en afskaffelse af dette vil øge udbuddet af lejeboliger. Dermed vil udsatte borgere i Danmark have bedre muligheder for at finde boliger, da gevinsterne for private udlejere kan blive mere favorable.
Staten skal ikke eje eller drive boligejendomme, da det forvrider markedskræfterne. En privatisering vil øge lighed og konkurrence samt eliminere risikoen for et statsmonopol på boligmarkedet. I Liberal Alliances Ungdom mener vi, at alle statsligt ejede beboelsesejendomme og erhvervsejendomme bør overgå til private aktører.
Statens og kommunernes mulighed for ekspropriation bør begrænses væsentligt. Det er ikke rimeligt, at borgere kan miste deres bolig eller grund uden et reelt valg. Den private ejendomsret bør vægtes højere.
Det skal være forbudt for staten og kommunerne at ekspropriere til private formål. Ekspropriation af ejendom bør reduceres så meget som muligt og kun benyttes i få særtilfælde, da det bryder med borgernes grundlæggende ret til privat ejendom.

Meld dig ind i dag

Bliv en del af Danmarks liberale ungdom, hvor vi kæmper for et mere liberalt og frit Danmark. Et medlemskab af Liberal Alliances Ungdom koster kun 100 kr./året og giver dig bl.a. mulighed for:

  • Deltag i landsdækkende uddannelsesweekender
  • Bliv en del af vores liberale uddannelsesklub
  • Deltag i relevante seminarer, som tager udgangspunkt i liberale løsninger på relevante politiske problemstillinger
Bliv medlem
usermagnifiercrosschevron-down