Immigrations- og integrationspolitik

I Liberal Alliances Ungdom tror vi på, at integration fungerer bedst, når mennesker bliver en naturlig del af det samfund, de lever i. Integration handler ikke om statslige projekter eller integrationsplaner, men om deltagelse i hverdagen og de fællesskaber, som allerede eksisterer. Dette gælder især gennem møder med andre mennesker, hvor man lærer samfundet at kende og bliver en del af det.

Sproget spiller en central rolle i integrationen. Derfor går vi imod statsstøttet modersmålsundervisning. Når man kommer til Danmark, mener vi, at det danske sprog skal være den naturlige vej ind i samfundet. Dansk er nøglen til uddannelse, fællesskab og deltagelse i det danske samfund. Eventuelle andre sprog og kulturelle traditioner skal være et privat anliggende for familierne selv og ikke en opgave for staten. Vi mener samtidig, at integration lykkes bedst gennem civilsamfundet. Foreninger, uddannelsesinstitutioner, lokale fællesskaber og frivillige organisationer skaber relationer mellem mennesker på en måde, som staten ikke kan. Det er nemlig der, hvor man lærer samfundets normer. Derfor ønsker vi færre integrationsprojekter.

Vi mener samtidig, at uddannelse skal kunne tælle med, når man søger permanent ophold i Danmark. I dag kan kravet om beskæftigelse være med til at gøre, at unge vælger arbejde frem for at tage en uddannelse, fordi deres uddannelse ikke tæller med på samme måde. Det mener vi er den forkerte måde at indrette systemet på. Hvis man bruger sin tid på at tage en uddannelse og dermed opbygger kompetencer, der kan bruges på det danske arbejdsmarked, bør det også ses som et bidrag til det danske samfund. Derfor ønsker vi, at fuldtidsstudier skal kunne medregnes i beskæftigelseskravet ved permanent ophold. På den måde belønner vi også dem, der investerer i deres egen uddannelse og fremtid.

Integration er ikke en opgave for staten. Civilsamfundet og markedet fungerer på mange områder bedre end staten, og integration er et af disse områder. Vi mener ikke, at den bedste integration kommer fra statslige integrationsprojekter, men derimod, når indvandrere kommer på arbejdsmarkedet og bliver engageret i det lokale civilsamfund. Staten har ingen ret eller pligt til at tvinge indvandrere til at assimilere sig eller på anden vis forsøge at forme dem.

Derfor skal staten ikke finansiere integrationsprojekter. Diverse kurser i sprog, historie, kultur og andre integrationsprojekter bør i stedet udbydes af private. Vi er af den overbevisning, at man i et frit samfund med fri immigration af arbejdskraft har en stærk egeninteresse i at erhverve sig viden om det sprog og den kultur, man skal investere eller arbejde i. Derfor vil indvandrerne gøre dette af sig selv, uden statens indblanding. Det bør desuden være frivilligt, om man har lyst til at tage disse kurser.

Der bør heller ikke være statslige krav til kurser i det danske sprog og danske værdier. Danske værdier er nemlig subjektive, og staten kan derfor aldrig bestemme, hvornår man er en “rigtig” dansker.

Regler, der har til formål at begrænse immigration på bekostning af individets rettigheder, såsom 24-års-reglen og repatrieringsydelsen, bør afskaffes. Disse regler har ikke haft en positiv effekt og bidrager udelukkende til ensretning. Endvidere bør statsborgerskabstesten afskaffes; lever man op til de krav, vi har i det efterfølgende afsnit, kan man blive statsborger.

I Liberal Alliances Ungdom går vi ind for en liberal asylpolitik. Alle mennesker har nogle grundlæggende frihedsrettigheder - heriblandt retten til fri bevægelighed mellem grænserne. Dog mener vi samtidig, at asylsystemet skal indrettes på en anden måde, så hjælpen ikke går til dem, der har ressourcerne til at rejse til Danmark og søge asyl ved grænsen, men til de mennesker, der faktisk har mest behov for beskyttelse. Vi går derfor ind for et stop for spontant asyl. Spontane asylansøgere er ofte mennesker, som har haft økonomien, helbredet og kontakterne til at kunne rejse gennem Europa for at søge asyl i Danmark. Det betyder samtidig, at mennesker i størst nød ofte bliver nedprioriteret. Vi mener derfor, at Danmark i højere grad skal prioritere at hjælpe mennesker gennem FN’s kvoteflygtningesystem frem for spontant asyl, så hjælpen i højere grad går til de mennesker, der reelt har mest brug for den.

Vi mener samtidig, at asyl skal være midlertidig beskyttelse og ikke en genvej til permanent ophold i Danmark. Hvis mennesker flygter fra krig, konflikt eller forfølgelse, skal Danmark naturligvis hjælpe dem. Men når forholdene i hjemlandet igen bliver sikre, mener vi også, at flygtninge som udgangspunkt skal vende tilbage og genopbygge deres egne lande frem for at blive permanent en del af det danske asylsystem.

Vi mener samtidig, at den nuværende asylpolitik i alt for høj grad gør mennesker afhængige af staten. I stedet for at gøre mennesker til passive klienter i et offentligt system, skal flygtninge og asylansøgere have mulighed for at arbejde og tage ansvar for deres eget liv, mens de opholder sig i Danmark. Derfor mener vi også, at hjælp skal være målrettet mennesker i nød - ikke permanente offentlige ydelser uden krav eller ansvar. Danmark skal være et land, der hjælper mennesker i nød, men samtidig stiller klare forventninger om deltagelse, ansvar og respekt for det samfund, man bliver en del af.