Immigrations- og integrationspolitik

Der er mange positive gevinster ved immigration. Fri immigration sikrer ikke blot, at mennesker kan flytte til og fra landet og søge lykken – det er også en betydelig økonomisk gevinst for samfundet. Imidlertid er det ikke muligt at forene omfattende velfærd til ikke-statsborgere med den ellers gavnlige frie indvandring – derfor skal der, så længe der eksisterer en omfattende universel velfærdsstat, kun være begrænset adgang til offentlige ydelser som indvandrer.

Immigration uden universel offentlig velfærd fungerer, og det vil gavne alle. Modtagerlandet vil nyde gavn af de ressourcer immigranterne tager med i form af viden, arbejdskraft og kultur. Ligeledes vil immigranterne have gavn af den frie bevægelighed da de kan forfølge deres drømme og opnå et bedre liv end tidligere. Det er positivt, at en mindre velstående udlænding kommer til Danmark og tilbyder at bygge en carport billigere og måske ovenikøbet bedre end en tilsvarende dansk håndværker. Indvandrerens indkomst – og dermed muligheder og velfærd – stiger, mens danskeren får en billigere carport.

Danmark skal dertil give mulighed for, at udsatte og indvandrere kan integreres på arbejdsmarkedet til en indslusningsløn uden straf på baggrund af overenskomst og til overenskomstmæssige arbejdsvilkår. Arbejde er nemlig en af de vigtigste faktorer for vellykket integration. Det har en positiv effekt på indvandreres fysiske og psykiske velvære samt på hvor godt, man integreres socialt. Det er på arbejdspladsen, at indvandrere lærer de danske normer, samt kultur.

Den eksisterende udlændingepolitik er en af de primære årsager til problematikkerne ved indvandring. Det nuværende system bygger ikke på individuelt ansvar og frihed for immigranter, men derimod på umyndiggørende statslige forsøg på omsorg gennem omfattende offentlige ydelser. Flygtninge og indvandrere klientgøres af velfærdsstaten og mister incitamentet til at tage ansvar for deres tilværelse i Danmark. Når vi fra start gør indvandrere til klienter af systemet, vil det være sværere at aktivere dem på det danske arbejdsmarked. En tilbagerulning af den omfattende velfærd vil gavne integrationen og fremhæve de økonomiske og kulturelle gevinster ved indvandring.

Integration er ikke en opgave for staten. På mange områder fungerer civilsamfundet og markedet meget bedre end staten. Integration er et af de områder. Vi mener ikke at den bedste integration kommer fra statslige integrationsprojekter, men derimod når indvandreren kommer på arbejdsmarkedet og bliver engageret i det lokale civilsamfund. Staten har ingen ret eller pligt til, at tvinge indvandrere til at assimilere sig eller på anden vis forsøge at forme dem.

Derfor skal staten ikke finansiere integrationsprojekter. Diverse kurser i sprog, historie, kultur og andre integrationsprojekter bør i stedet udbydes af private. Vi er af den overbevisning, at man i et frit samfund med fri immigration af arbejdskraft har en stærk egeninteresse i at erhverve sig viden om det sprog og den kultur, man skal investere eller arbejde i. Derfor vil indvandrerne gøre dette af sig selv, uden statens indblanding. Det bør desuden være frivilligt, om man har lyst til at tage disse kurser.

Der bør heller ikke være statslige krav til kurser i det danske sprog og danske værdier. Danske værdier er nemlig subjektive, og staten kan derfor aldrig bestemme, hvornår man er en “rigtig” dansker. Det burde dog kræves af immigranter, at de tilslutter sig demokratiske værdier, da dette er nødvendigt, hvis vi i fremtiden også ønsker et demokratisk samfund med liberale værdier.

Regler, der har til formål at begrænse immigration på bekostning af individets rettigheder, såsom 24-års-reglen og repatrieringsydelsen, bør ligeledes afskaffes. Disse regler har ikke haft en positiv effekt og bidrager udelukkende til ensretning. Endvidere bør statsborgerskabstesten afskaffes; lever man op til de tidligere nævnte krav, kan man blive statsborger.

Alle mennesker har nogle helt grundlæggende negative frihedsrettigheder. En af disse rettigheder, er retten til fri bevægelighed. Af den grund er det ikke en liberal løsning at afvise asylansøgere til Danmark.

I dag er flygtninge dog en klar udgift. Specielt flygtninge fra ikke-vestlige lande har været en økonomisk byrde, eftersom en meget stor del ikke er i beskæftigelse. Dette skyldes i høj grad en universel velfærdsstat, der ikke er gearet til at forsørge så mange mennesker. En flygtning defineres her, som en særlig slags indvandrer; en flygtning søger tilflugt fra forfølgelse, katastrofe, krig eller anden særlig nød. Flygtninge og asylansøgere bør modsat almindelige indvandrere modtage begrænsede offentlige ydelser i form af diæter og husly og er ikke forpligtet til at være selvforsørgende. Man skal som flygtning og asylansøger dog have mulighed for at arbejde og derved øge sin indtægt og styrke sin integration med samfundet. Vi er af den overbevisning at det ikke hjælper noget at gøre disse mennesker til passive klienter. De skal have en hjælpende hånd, men ellers sættes fri til at skabe sig en ny tilværelse. Som flygtning har man arbejds- og opholdstilladelse.

Civilsamfundet har allerede vist, at det er villigt til at hjælpe mennesker, der har det svært. Vi kan samle millioner kroner ind, og grupper som “Venligboerne” er startet op. Hvis der var flere penge ude i samfundet, frem for inde i statskassen, ville projekter som disse få bedre rammebetingelser. Med tiden bør varetagelsen af flygtninges vilkår helt overtages af civilsamfundet og dennes samvittighed.

Hvis man søger om asyl, modtager man en 6 måneders arbejds- og opholdstilladelse, samt husly og diæt. Såfremt man opnår asyl, forlænges disse vilkår med 1 år. Ved ydelsens ophør ændres status fra flygtning til indvandrer. Det betyder, at man fremover skal være selvforsørgende. Det skal være muligt at opnå familiesammenføring på egen regning samt at bosætte sig udenfor asylcentret, hvis man har mulighed for dette. Staten skal ikke finde permanente boliger uden for centret til asylansøgere eller flygtninge.

For at få disse mennesker ind på arbejdsmarkedet er det vigtigt at der skabes mulighed for at ansætte til lavere løn, samt skabe vækst og beskæftigelse. Det gøres blandt andet ved at indføre mulighed for indslusningsløn. Mange flygtninges arbejde er mindre værd på grund af manglende kompetencer og sprogfærdigheder. Ved at indføre en indslusningsløn og dermed øge virksomheder og borgeres mulighed for at ansætte mennesker, kan vi sikre et arbejdsmarked, hvor der også er plads de personer, som endnu ikke har opnået et højt niveau af kompetencer.

Med en model som denne, hvor man nedbringer udgifterne til flygtninge samtidig med, at man ikke ved lov begrænser antallet af immigranter, sikrer vi både menneskers grundlæggende ret til fri bevægelighed, en sund økonomi og et stærkt civilsamfund. Beskæftigelse og personligt ansvar er nemlig de bedste integrationsværktøjer, og med en politik som denne, kan man bekæmpe de integrationsproblemer, som vi har i dag.

Liberal Alliances Ungdom ønsker at skabe en økonomisk, kulturel og politisk stabil løsning til den nuværende herskende flygtningesituation. Derfor efterstræbes det, at skabe rammerne og en model, der understøtter dette gennem nedsættelse af udgifterne for flygtninge, mens man ikke begrænser menneskers grundlæggende frie bevægelighed. Dog vil visse begrænsninger kunne opstå pga. eventuel politisk modstand. Derfor mener Liberal Alliances Ungdom, at Danmark som FN-medlem som minimum skal prioritere at tage imod FN-kvoteflygtninge.