Retspolitik

FN’s menneskerettighedserklæring indeholder to forskellige typer af rettigheder. Først og fremmest indeholder den en række negative borgerlige og politiske rettigheder, som udspringer af oplysningstiden og sikrer borgerne mod overgreb fra statsmagten.

Som eksempler kan nævnes ytringsfrihed, forsamlingsfrihed samt lighed for loven. Dernæst består erklæringen af en række positive økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Disse rettigheder er eksempelvis retten til bolig og retten til arbejde.

Liberal Alliances Ungdom anerkender vigtigheden af at beskytte individets rettigheder. Det er dog afgørende at skelne mellem rettigheder, der sikrer frihed fra statens indblanding, og dem, der kræver
statens indgriben for at realiseres. Positive menneskerettigheder, der pålægger staten ansvaret for at opfylde borgernes behov, underminerer individets autonomi ved at gøre borgerne afhængige af staten for deres velfærd. Derfor mener vi, at FN’s positive menneskerettigheder skal afskaffes, da der i udgangspunktet ikke eksisterer positive menneskerettigheder – kun negative.

Et velfungerende demokrati forudsætter, at borgerne har reel mulighed for at føre tilsyn med den udøvende magt. Liberal Alliances Ungdom lægger vægt på principperne om en begrænset statsmagt og borgernes ret til at stille deres repræsentanter til ansvar. På denne baggrund anser vi det for afgørende, at den offentlige forvaltning opererer med størst mulig åbenhed og gennemsigtighed.

Den gældende offentlighedslov indeholder imidlertid en række undtagelser, som i praksis begrænser offentlighedens adgang til centrale politiske og administrative dokumenter. Særligt bør bestemmelser som § 23, stk. 1, nr. 2 og § 24 – der undtager såkaldte ministerbetjeningsdokumenter fra aktindsigt – samt § 27, nr. 2 – der beskytter korrespondance mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med lovgivningsarbejde – revurderes. Disse bestemmelser udgør væsentlige hindringer for åbenhed i centrale politiske processer.

Liberal Alliances Ungdom foreslår derfor en revision af offentlighedsloven med henblik på at styrke gennemsigtigheden i den offentlige forvaltning og sikre borgernes adgang til information om den politiske og administrative magtudøvelse.

Ytringsfriheden er en af de mest fundamentale rettigheder i et frit samfund – ikke blot som demokratisk værdi, men som en ufravigelig konsekvens af individets ejerskab over egne tanker, holdninger og udtryk.

I dag er ytringsfriheden i Danmark under pres fra lovgivning, der sætter grænser for, hvad borgerne må sige. Straffelovens § 266 b forbyder forhånelse og nedværdigelse af visse grupper, § 136, stk. 2 kriminaliserer offentlig billigelse af visse forbrydelser, og § 110 e, stk. 2 forbyder såkaldt 'utilbørlig' behandling af religiøse skrifter. Disse paragraffer hviler på en undertrykkende paternalistisk idé om, at staten skal beskytte borgerne mod ord.

Liberal Alliances Ungdom afviser dette udgangspunkt. Ytringsfrihed handler netop om retten til at sige det, som andre ikke ønsker at høre. Også hadefulde, usmagelige eller provokerende ytringer må være lovlige i et frit samfund.

Derfor mener Liberal Alliances Ungdom, at straffelovens § 266 b, § 136, stk. 2 og § 110 e, stk. 2 bør ophæves. Det frie ord er ikke noget, staten skal tillade – det er noget, den skal beskytte.

Forsamlings- og foreningsfriheden er fundamentale frihedsrettigheder i et liberalt demokrati. Disse rettigheder er ikke blot tekniske bestemmelser i Grundloven – de er udtryk for borgerens suveræne ret til at organisere sig, protestere og ytre sig frit i fællesskab med andre, uden indblanding fra staten.

Alligevel ser vi gentagne tilfælde, hvor disse rettigheder reelt tilsidesættes. Et særligt grelt eksempel er den såkaldte Tibet-sag, hvor politiet – på trods af lovligt anmeldte demonstrationer – arresterede fredelige demonstranter for ikke at provokere udenrigspolitiske spændinger. En sådan praksis er uforenelig med et samfund, der ønsker at værne om frihed og retssikkerhed.

Liberal Alliances Ungdom mener, at forsamlingsfriheden aldrig må kompromitteres af diplomatiske hensyn, politiske følsomheder eller administrative skøn. Statens rolle er at beskytte denne ret – ikke at begrænse den. Derfor skal politiets adgang til at foretage administrative frihedsberøvelser under demonstrationer indskrænkes væsentligt. For hvis borgerne frygter tilbageholdelse for at udøve en grundlovssikret rettighed, får demokratiet et alvorligt problem.

En grundpille i liberalismen er, at borgerne bør nyde en vidtgående frihed, som kun må begrænses i den udstrækning, at en given handling påfører andre skade. Det er retssystemets opgave at forhindre og sanktionere handlinger, der skader andre borgeres grundlæggende frihedsrettigheder.

Statens opgave er ikke at moralisere, men at beskytte borgerne mod indgreb i den enkeltes frihed, og i et frit samfund er det den enkelte, som tager ansvar for sit liv og de konsekvenser, som en skadelig livsstil måtte medføre. En legalisering, hvor produktion og salg af narkotika for virksomheder bliver lovligt, er på mange måder gavnlig for samfundet.

Eksempelvis vil salget af narkotika blive flyttet væk fra kriminelle miljøer, hvorfor forbrugeren vil opnå mere gennemsigtighed samt bedre produkter, der er frie for skadelige tilsætningsstoffer. Ved at fjerne forbuddet er der ligeledes basis for, at misbrugere kan få den hjælp, de behøver, uden udsigt til strafferetlige konsekvenser, som er tilfældet i dag.

En række lande og delstater verden over, såsom Canada og Tyskland, har allerede liberaliseret narkotikalovgivningen, og det er derfor på tide, at Danmark følger trop. Den omfangsrige empiri på området viser, at de kriminaliserede stoffer i forvejen er udbredte og lettilgængelige i Danmark. Omvendt viser erfaring fra flere lande og delstater med mindre restriktiv lovgivning, at der ikke nødvendigvis kommer misbrugsepidemier, stigende kriminalitet eller lignende. Tværtimod har legaliseringen muliggjort, at misbrugerne kan få hjælp, og i flere tilfælde har de skattepligtige midler fra salget kunnet anvendes til forebyggende oplysning mv., hvilket vi som liberale bakker fuldt op om.

Enhver myndig person har ejerskab over egen krop. Det er derfor ikke statens opgave at diktere, hvor eller hvordan individet udsmykker sin krop, eller hvad individet ønsker, der skal ske med egen krop.

Liberal Alliances Ungdom mener derfor, at Tatoveringslovens § 10, stk. 2, som forbyder ”tatovering på en person i hoved, på hals og på hænder”, skal ophæves, ligesom enhver skal have ret til at testamentere sin krop og ejendom til, hvad personen end lyster.

Det er derudover ikke en statslig opgave at diktere, hvordan borgerne klæder sig; det er derimod et indgreb i den personlige frihed. Liberal Alliances Ungdom mener derfor, at tildækningsforbuddet (straffelovens § 134 c), også kaldet burkaforbuddet, bør afskaffes.

Vi ønsker også at stoppe klapjagten på nattelivet. Unødvendig og vilkårlig kontrol, hyppige razziaer og overdreven regulering af barer og diskoteker er med til at undergrave unges mulighed for at samles og udtrykke sig frit. Nattelivet er en vigtig del af den personlige frihed, og borgernes adgang til kulturelle og sociale fællesskaber skal ikke begrænses af overdreven moraliserende lovgivning og myndighedskontrol.

Liberal Alliances Ungdom mener, at våbenloven skal liberaliseres, således at alle borgere har ret til at bære såkaldte passive forsvarsvåben som eksempelvis peberspray og stun guns, idet enhver borger bør have mulighed for at forsvare sig selv mod overgreb. Desuden bør blankvåben til ceremonielt brug fritages for blankvåbentilladelse. Derudover ønsker Liberal Alliances Ungdom, at borgere i videre omfang end i dag får mulighed for at eje, anvende og bære skydevåben til selvforsvar, hobby og jagt. Man bør dog kun kunne anskaffe og benytte sådanne skydevåben, hvis man har en dertil indrettet licens der indebærer opfyldelse af visse krav.

Det private advokatfirma Poul Schmith/Kammeradvokaten er i kraft af Kammeradvokataftalen stort set eneleverandør af juridisk rådgivning til staten og en lang række andre offentlige institutioner.

For at sikre fair og lige konkurrence om statens juridiske opgaver mener Liberal Alliances Ungdom, at den nuværende Kammeradvokataftale bør opsiges og erstattes af rammevilkår på forskellige ressortområder, som det eksempelvis er tilfældet i Sverige. Desuden kan en opsigelse af Kammeradvokataftalen føre til en mere gennemsigtig og ansvarlig anvendelse af offentlige midler.

Ved at indføre rammevilkår på forskellige ressortområder, inspireret af modellen i Sverige, kan vi skabe klare retningslinjer og konkurrencebetingelser for juridiske tjenesteydelser til staten. Dette vil skabe en åben og transparent proces, hvor advokatfirmaer konkurrerer på lige vilkår om at sikre den bedste løsning for staten og skatteborgerne.