LAU logo

Uddannelsespolitik

Ved Uddannelsesordfører Emil Skov
“Vi har i Danmark et af de bedste uddannelsessystemer i verden. Vores uddannelseskvalitet er høj, overkommelig og tilgængelig for alle borgere. Takket være dette, er Danmark en førende vidensnation og et velfungerende demokratisk samfund. En uddannelse bidrager ikke kun til vækst, men også til velfærd, kulturel identitet og udsyn. At være uddannet er lig med muligheder og uddannelse er med til at styrke os i mødet med omverdenen og fremtiden. Det vigtige er ikke, om uddannelsen er kort eller lang, men at den stiller os bedre i livet og åbner verden for os.

Vi i Liberal Alliance Ungdom arbejder for et dansk uddannelsessystem, hvor man betror uddannelsesinstitutionerne den opgave at forme individer uden unødvendig offentlig indblanding. Dette bør opnås ved, at fremtidens uddannelsessystem bestræber sig på teserne om frihed, ansvar og konkurrence.“

Jakob Nissen

Økonomi- og Erhvervsordfører
jakobnissen@laungdom.dk
+45 71 75 66 99
"Books give a soul to the universe, wings to the mind, flight to the imagination, and life to everything"
Platon

Liberal Alliances Ungdom ønsker at:

  • Omlægge folkeskolen til selvejende institutioner
  • Folkeskolen skal være konkurrencedygtig
  • Forhøje koblingsprocenten til 100%
  • Afskaffe folkeskolereformen
  • Gøre seksualundervisning til et fag i folkeskolen
  • Indføre frit gymnasievalg
  • Give mere frihed til uddannelsesinstitutionerne
  • Lade studerende arbejde frit
  • Afskaffe SU’en
Folkeskolen er en af de vigtigste institutioner i det danske samfund, fordi den giver vores børn deres grundlæggende uddannelse. Desværre er problemerne mange: børnene er mindre glade for at gå i skole, lærerne ligeså, og rapport på rapport viser, at fagligheden stik imod de gyldne løfter har taget et dyk. En for stram styring af både mængden og indholdet af undervisningen har skabt alt for lidt fleksibilitet for lærerne og eleverne. Der er brug for mere frihed til skolerne. Lad os give forældrene og skolen magten over undervisningen. Det er trods alt dem, der har ansvaret. Skolerne skal have frie rammer til hvordan de underviser – ligesom friskolerne.
I dag har vi et system hvor de mindst produktive folkeskoler, dvs. folkeskoler med dårlige resultater, ikke får nogle alvorlige økonomiske konsekvenser. Havde de skoler, der leverer de dårligste resultater, været private virksomheder, ville de opleve en massiv kundeflugt, og skolen ville være nødt til at forsøge at øge kvaliteten og/eller sænke prisen for at stoppe kundeflugten og undgå konkurs.

I de offentlige folkeskoler får dårlige resultater ingen alvorlige økonomiske konsekvenser for skolerne. Faktisk ønsker adskillige politikere at give flere penge til skoler, der leverer dårlige resultater. Konsekvensen bliver, at der ikke kommer noget økonomisk pres på skolerne for at rette op på resultaterne. Tværtimod kan der være en tendens til, at skoler med dårlige resultater ligefrem kan få øgede ressourcer og dermed nærmest en slags belønning.

Liberal Alliances Ungdom ønsker en model, der svarer til den model, der i dag gælder for friskoler og privatskoler, hvor skolerne modtager en centralt statsligt fastsat landsdækkende takst pr. barn, og hvor ressourcetildelingsmodellen er fastsat ved lov, hvilket praktisk taget gør det umuligt at få gennemført særlige ekstrabevillinger til skoler med lav produktivitet og elevflugt.
Koblingsprocenten afgør, hvor højt et tilskud den frie grundskole får pr. elev ift., hvad institutionen ville få, hvis eleven gik i folkeskolen. Et højere tilskud betyder ikke flere i frie grundskoler.

I Liberal Alliances Ungdom tror vi på det frie valg, også når det kommer til forældre og elevers mulighed for at vælge hvilken uddannelsesinstitution, der bedst passer til eleven. Ved at forhøje koblingsprocenten får flere forældre mulighed for at tilvælge en fri grundskole.

Hvis vi skal have et reelt frit skolevalg, så skal der være større økonomisk ligestilling mellem de frie grundskoler og folkeskoler. Man bør derfor bestræbe sig på, at pengene følger barnet, og at koblingsprocenten derfor hæves til 100 %. På den måde er det ikke længere kun forbeholdt de mest velstillede forældre frit at kunne vælge skole til deres barn, men det bliver derimod en mulighed for alle.

Liberal Alliances Ungdom ønsker et frit skolevalg, og vi ønsker det for forskellige familietyper. Derfor ønsker vi også, at der skal være frie grundskoler, der ikke har en for høj forældrebetaling, fordi forskellige familietyper skal kunne vælge dem til.
Liberal Alliances Ungdom mener helt grundlæggende, at folkeskolereformen er en falliterklæring. Folkeskolereformen fra 2013 øgede folkeskoleelevers undervisningstimer og gjorde bl.a. lektiecafé obligatorisk. Dette er Liberal Alliances Ungdom stærkt i opposition mod, da vi ikke mener en konfiskering af elevers frihed og personlige ansvar, er den rette vej at gå. Desuden har folkeskolereformen ikke haft nogen mærkbar positiv effekt. Tværtimod har folkeskolereformen for mange elever bl.a. betydet flere skoletimer uden indhold og dårligere kvalitet af undervisningen pga. lærernes manglende forberedelsestid.

Liberal Alliances Ungdom anbefaler derfor folkeskoler og kommunalbestyrelser at tage § 16b fra folkeskoleloven i brug, da denne vil kunne reducere folkeskoleelevers lange skoledage.
Læren om kærlighed, respekten for forskellighed og grænser burde være en grundsten i den danske grundskoles dannelsesopgave. Denne dannelse er desværre nedprioriteret. Selvom det står fint beskrevet i den nuværende seksualundervisnings formålsparagraf, bliver det ikke praktiseret. Dette kan ses ved at kun ca. en tredjedel af landets 7. klasser har lært om forskellige køn og seksualiteter. Grunden er i høj grad at seksualundervisning er et såkaldt obligatorisk emne, og ikke et fag, hvilket betyder at der ingen timer er sat af til det, hverken i klasselokalerne eller på lærerens forberedelsestid. Dette burde der rettes op på, da det er for vigtig en del af et menneskes liv til at overlades til tilfældigheder. Dette vil der i øvrigt være rigeligt tid til hvis vi afskaffede heldagsskolen.


I Liberal Alliances Ungdom mener vi, at det frie gymnasievalg skal genindføres i hele landet, så elever frit kan vælge på tværs af geografi, offentligt, privat eller noget fjerde. Man bør fra statens side ikke blande sig i elevsammensætningen på de forskellige gymnasier ud fra, hvilken indkomst elevens forældre tilfældigvis måtte have. Eleven skal frit kunne søge ind på det gymnasium, der passer til dennes behov.

Liberal Alliances Ungdom mener, at både erhvervsrettede- og studieforberedende ungdomsuddannelser, uden undtagelse, bør være private selvejende institutioner. Liberal Alliances Ungdom har nemlig tillid til, at private aktører kan uddanne, oplyse og danne unge mennesker uden offentlig indblanding. Med frie ungdomsuddannelser vil den enkelte elev kunne nyde et større udbud af ungdomsuddannelser med mere varierende undervisningsstrukturer, der vil kunne sætte den enkelte elev i centrum – modsat nuværende elever i de meget centralt styrede ungdomsuddannelser.

At sætte de danske ungdomsuddannelser fri vil betyde, at institutioner med forskellige former for undervisningsudbud vil have mulighed for at blomstre. Fremtidens ungdomsuddannelser vil i højere grad afspejle borgernes behov og ønsker. Udbuddet tilpasser sig efterspørgslen og et frit marked kommer altid forbrugerne til gode med et varieret udbud, der passer med elevernes præferencer og egenskaber. Således vil der være den mest udbytterige undervisning til ressourcestærke elever, såvel som ressourcesvage elever.
De videregående uddannelser bør stilles fri fra det offentlige og være private udbydere. At tage en videregående uddannelse er et personligt ansvar – ikke et kollektivt ansvar. Derfor skal der også være en øget brugerbetaling. Kassemedarbejderen skal selvfølgelig ikke betale for direktørens datters fine uddannelse. Alt overskud fra brugerbetalingen skal selvfølgelig føres tilbage til borgerne gennem lavere skat.

Der er en lang række problemer med systemet, som det er i dag: incitamentet til at færdiggøre sin uddannelse er langt lavere, når der ikke er brugerbetaling. Uddannelse bør være en investering i sin egen fremtid. Og ligesom med andre typer investeringer, betaler man nu for at kunne tjene på sin investering senere i livet.
Universiteterne skal selv fastsætte optagelseskravene for deres egne uddannelser. I dag er det Uddannelses- og Forskningsministeriet, der fastsætter kravene efter en indstilling fra uddannelsesinstitutionerne. Vi mener, at det skal være op til de enkelte uddannelsesinstitutioner selv at fastsætte, hvilke kompetencer, der skal være afgørende for at blive optaget på uddannelsen. På den måde skabes der en øget konkurrence mellem institutionerne, hvilket medfører højere kvalitet.
Med det nuværende SU-system tilskynder vi ikke, at unge mennesker prioriterer at opbygge erhvervserfaring og tjene deres egne penge. Hvis man som studerende på en videregående uddannelse vælger at arbejde ved siden af studiet og tjener over et vist beløb på et år, mister man retten til SU. Det medvirker i praksis til en 100 % beskatning på en pengemængde svarende til SU-satsen. Fribeløbet for SU bør derfor afskaffes, så studerende ikke straffes økonomisk for deres hårde arbejde.
Liberal Alliances Ungdom mener, at SU’en skal afskaffes. Vi ønsker en lånebaseret model, hvor studerende har mulighed for at tage lån på det frie marked. SU’en, som vi kender den, skal afskaffes helt, og de sparede penge skal bruges til at lette skattebyrden. Dette vil gøre det nemmere for studerende at tjene til dagen og vejen via et studiejob og højne incitamentet for at komme i arbejde og dermed allerede i en ung alder samle værdifuld erfaring fra arbejdsmarkedet.

Vi må gøre op med fordommen om, at studerende er en svag samfundsgruppe. De studerende er i høj grad en stærk samfundsgruppe, og derfor bør de også behandles som stærke og selvstændige individer, der kan tage ansvar for sit eget liv og uddannelse.

Uddannelse er ikke en gave. Det er en investering. Og det er rationelt, at studerende tager lån for at finansiere den investering. Studerende vil naturligvis gældsætte sig, og den gæld vil de betale tilbage, når de – som indehaver af en værdifuld uddannelse – begynder at arbejde og tjene penge. I og med at studerende selv skal bære omkostningerne ved deres uddannelse, vil dette skabe et naturligt incitament til at vælge en uddannelse, der giver langsigtede jobmuligheder, hvorved man har mulighed for at betale af på sin gæld.

Vi mener, at argumentet om, at SU’en er solidarisk, er helt forfejlet. Vi mener ikke, at det er solidarisk, at en ung tømrerlærling, der har valgt ikke at tage en videregående uddannelse, skal betale for at hans jævnaldrende kammerat kan få sin uddannelse, uden at betale så meget som en krone. Vi mener, at de, der lukrerer på at tage en uddannelse, også er dem, der skal betale for uddannelsen. Det er både moralsk korrekt og økonomisk fornuftigt.

Meld dig ind i dag

Bliv en del af Danmarks liberale ungdom, hvor vi kæmper for et mere liberalt og frit Danmark. Et medlemskab af Liberal Alliances Ungdom koster kun 100 kr./året og giver dig bl.a. mulighed for:

  • Deltag i landsdækkende uddannelsesweekender
  • Bliv en del af vores liberale uddannelsesklub
  • Deltag i relevante seminarer, som tager udgangspunkt i liberale løsninger på relevante politiske problemstillinger
Bliv medlem
usermagnifiercrosschevron-down