Liberalismen handler grundlæggende om frihed. Den handler om at kunne gøre, hvad man vil, så længe man ikke skader andre. Man hører ofte, at liberalismen handler om, at enhver er sin egen lykkes smed, og derfor, at vi ikke skal hjælpe nogen, og at alting er ens egen skyld og ens eget ansvar. Men det er ikke liberalisme.
Liberalismen tror på frihed, fordi frihed gør, at folk kan gøre de ting, der gør dem lykkelige og giver meningsfulde liv. Den tror også på, at man skal sikre friheden for alle ved at kæmpe for rettigheder til alle, fordi liberalismen ikke ser mennesker som værende deres køn, etnicitet eller seksualitet, men som individer, der har lige rettigheder uanset hvordan man ser ud og hvem man elsker.
Liberalismen tror også på, at man skal hjælpe dem, der har brug for det. Liberalismen dømmer ikke ting som forbudt, men også i liberalismen er nogen ting bedre end andre. Det er godt at gøre sig umage, det er godt at hjælpe andre, det er godt at være en god samfundsborger. Det er vigtigt at gøre sit bedste, men det er også vigtigt, at samfundet bliver indrettet, så alle kan gøre de bedste, men når folk snubler på et bump på vejen, hjælper vi dem op, og når folk bliver efterladt på perronen fra barnsben, hjælper vi dem med på toget.
Liberalismen handler altså om frihed, fordi den grundlæggende tror på mennesker. Den mener, at mennesker grundlæggende er gode, opfører sig godt overfor sig selv og andre, og at det enkelte menneske bedre kan træffe valg og beslutninger end staten kan. Derfor handler liberalismen om mere frihed, mere ansvar, mere tillid, mere tolerance, mindre kontrol, færre forbud og fremfor alt end tro på os selv og hinanden.